Waoo bredbånd

Kort om WAOO!

Waoo er en TV, Fastnet og Internet leverandør, som tilbyder danskerne fibernetsløsninger. Fordelen ved Fibernet er at alting går hurtigere end hvad man ellers vil være vant til med almindeligt bredbånd. Waoo! er en sammenslutning af danske energiselskaber – mere præcist 14 af disse, hvor man i fællesskab under et navn har valgt at lancere denne portfolio af ydelser til kunderne.

Produkter fra Waoo

Waoo leverer som skrevet herover både TV, Internet og Fastnettelefoni.

Internet, Fibernet og Bredbånd – kært barn har mange navne. Waoo har som sin helt store force, at man leverer en fibernet løsning, som er milevidt fra hvad de fleste danskere bruger idag, hastigheden er således helt i top og man har valgt at lave en garanti for at man får hvad man betaler for – hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet hos andre udbydere hvor flere faktorer kan spille ind i forhold til den aktuelle hastighed internettet har.

Waoo leverer den samme hastighed i både download og upload, så hvis man har behov for ekstra upload styrke, så er her også en god grund til at skifte til Waoo. En ulempe ved nettet fra dem, er at man ikke får en WIFI router med gratis ved købet, som det ellers er kutyme hos de fleste andre selskaber – her er dog tale om en engangsbetaling, hvor man via vores router oversigt let kan finde en stærk router til under 1000,-.

Ved TV vil man kunne få de mest gængse kanaler og linjen er lig de produkter markedet generelt tilbyder. Udover “bare” at leverer TV, så kan man hos Waoo også benytte deres online TV portal, hvor en del af programmerne man har på fjernsynet kan ses, dette gør at man som Waoo kunde kan bruge sin computer som et ekstra fjernsyn – der er dog visse ulemper i og med at Waoo har lukket for denne forbindelse hvis man ikke er tilknyttet deres net (nogle gange kan man få adgang alligevel), derfor kan man heller ikke bruge produktet hos venner, på farten eller lignende hvilket kan være problematisk i og med at det ellers må betegnes som værende den klare fordel ved sådanne tjenester.

TV Portalen kan man også se på sin iPad men igen bliver man hæmmet af mulighederne for at benytte portalen visse steder, såvel som det faktum at man ikke kan se TV via internettet hvis man ikke er tilknyttet WIFI. Hvis du er interesseret i at læse nærmere om TV pakker fra Waoo kan dette gøres via linket.

Waoo Bio er endnu en service man får der følger med TV pakken, herfra har du mulighed for at gå i biografen direkte fra sofaen – rettere sagt, man får mulighed for at leje film fra sofaen. Her bliver jævnligt lavet en udskiftning af de film som man kan se og der er mange timers underholdning at finde. Som ny kunde får man 10 gratis film, mens man derefter skal betale for at se mere – betalingen bliver trukket over regningen.

Fastnettelefoni behøver som sådan ikke nogen yderligere introduktion da der her ikke er så mange specifikationer at være opmærksom på.

Kundeservice hos Waoo!

Da Waoo som nævnt er en sammenslutning af flere forskellige aktører på markedet, så er det svært at bedømme deres kunderservice over en bred kam, da det er forskellige afdelinger i forskellige firmaer (elselskaber) der står for kundeservicen. Da vi testede dem var der ingen problemer i forhold til servicen, men man kan dog se på Trustpilot hvor brugere har lov at vurdere selskaber, at Waoo ikke nødvendigvis har haft verdens bedste kundeservice tidligere – der er blandt andet kunder som har oplevet op til en times ventetid.

Hvad man kan tage som et positivt tegn, er dog at det ser ud til at Waoo svarer alle kunder der måtte have haft en negativ oplevelse, såvel som de har givet udtryk for på Trustpilot, at der ikke længere er samme problemer som tidligere.

Waoo og dækning

Det er ikke alle steder i Danmark at man har mulighed for at få Waoo, ihvertfald ikke endnu. Således skal der være fibernet til din adresse for at du får mulighed for at blive tilknyttet. Der kan også være områder hvor man endnu ikke er tilknyttet fibernet, men hvor man alligevel har mulighed for at blive tilknyttet Waoo – ofte så tager det dog og koster en del mere end hvis man har muligheden direkte..

 

About jacob henriksen

Jeg skriver om bredbånd og mobilt bredbånd til jer :)

Leave a reply

Your email address will not be published.